POWER Herlev

POWER

Tirsdag den 6. september mødet 25 medlemmer af Radiobranchens Seniorklub op ved POWER butikken i Herlev, som der Nordens største Consumer Electronics butik med en omsætning på kr. 250 mill.

En veloplagt vært, varehuschef Adam Tahi, havde sørget for forfriskninger og en præsentation af POWER kæden og butikken i Herlev.                            

Adam gennemgik historikken omkring POWER som startede i 1962 med etableringen af expert Norge. Senere købte expert Norge Elkøb og expert i Danmark og det ledte til etableringen af POWER konceptet i 2014. På trods af store tab i starten var POWER konceptet, som er dansk udviklet, så succesfyldt at man har udbredt det til det hele norden (dog ingen butikker i Sverige endnu).

En stor del af omsætningen, 48%, foregår online eller som BOPIS (købt online, hentet i forretningen). 52% af omsætningen hentes direkte i forretningen og denne del prøver man at beskytte da man 1) gerne vil have kunder i butikkerne og 2) det giver en højere indtjening end online salg. Man ser også butikkerne som et vigtigt aktiv overfor en mulig etablering af Amazon i Danmark.

POWER konceptet har i dag 22 butikker og der forventes en række ny-åbninger de næste år, der er stadig mange tommer pletter på landkortet. Udover POWER konceptet driver man også en række expert og Punkt1 forretninger som franchise.

POWER har et intensivt uddannelsesprogram der består af 5 trin, fra et introduktionsprogram til videreuddannelse af varehuschefer. Programmet har medført at alle varehuschefer og personale på hovedkontoret (på nær økonomidirektøren) er headhuntet fra egne rækker.

Der var stor spørgelyst og Adam svarede på alle spørgsmål med en dejlig åbenhed. Efter præsentationen blev vi vist rundt i varehuset for med egne øjne at se en ”radiobutik” i 2022.

Tak til Adam og POWER for et dejligt arrangement, som vi afsluttede med en middag hvor vi fik lejlighed til at snakke med hinanden.