Seniorklubbens historie

RADIOBRANCHENS SENIOR KLUB

Stiftet den 1.oktober 1990

Indledning:

Det første spadestik til Seniorklubben blev taget den 15. august 1990, hvor tre aktive branchefolk (Børge Petersen, Gunnar Iversen og Bent Carstensen) på Radioudstillingen i Vejle blev enige om , at arbejde med at samle tidligere branchefolk i en forening, med formålet at varetage fælles brancheinteresser. Det skulle for eksempel ske ved gennemførelse af møde- og andre aktiviteter, desudeninformation om branchens udvikling. De var enige om at det var en god idé, men overvejede hvornår det skulle ske og ville vente til de alle tre selv var blevet seniorer.Der var imidlertid kræfter, som pressede på med at få etableret en seniorklub i radiobranchen hurtigere, og snart besluttede de tre sig at stifte Radiobranchens Senior Klub, hvilket skete den 1. oktober 1990.

Ingen af de tre initiativtagere havde lyst til at bruge deres lommepenge på sagen. Men da de havde en tæt tilknytning til magasinet RADIOBRANCHEN, fik de en generøs aftale med daværende direktør for magasinet og organisationen Radiobranchen. Den gik ud på frit at kunne bruge organisationens kontorfaciliteter, hvilket også indebar, at alle portoudgifter i forbindelse med medlemsudsendelser ville blive dækket . Aftalen fortsatte efter der kom ny direktør i organisationen Radiobranchen, og da den senere lukkede i 2001, blev aftalen flyttet til en tilsvarende aftale med direktøren for BFE - Branchen For Forbrugerelektronik og dermed branchesekretariatet.

Seniorklubbens første møde efter stiftelsen, fandt sted hos Bang og Olufsen i Taastrup tirsdag den 22, januar 1991. Med et godt aktivitetsniveau de efterfølgende år, fungerede Seniorklubbens organisatorisk tilfredsstillende.

16. november 2001:

Efter et medlemsmøde den 25. oktober 2001 giver Gunnar Iversen bl.a. medlemskredsen følgende orientering:

Radiobranchen – det tidligere RATEKSA – ophører som organisation med udgangen af dette kalenderår, og branchebladet Radiobranchen stopperligeledes. Ophøret af organisationen Radiobranchen kan give nogle nye udfordringer for Seniorklubben, der forventes at skulle overtage administrationen af Radiobranchens Fælles Repræsentations Understøttelsesfond. *)

*) Denne fonds første statutter er underskrevet den 27. juli 1933 og videreført stort set uændret med nye á jour førte statutter underskrevet den 14. december 1992. Midlerne stammer oprindeligt fra ”Fællesrespæsentationens arrangerede radioudstilinger, overskud af tombola eller lodsedler på udstillingen samt frivillige gaver og. lignende”.Bestyrelsen sammensættes af en repræsentant for henholdsvis Fabrikantforeningen, Grossistforeningen og detailhandelens organisation. Administrationen af fonden blev i mange år varetaget af landsretssagfører Sigurd Kahlke

Dette medfører, at seniorklubben skal etableres i en formel foreningsstruktur med vedtægter, valgt bestyrelse på en årlig generalforsamling, foruden alle de funktioner i øvrigt, der følger med, når man er en etableret forening.

Siden Radiobranchens Senior Klub blev stiftet, har Gunnar Iversen, Børge Petersen og Bent Carstensen siddet som bestyrelse.

Ved mødet den 25. oktober blev der af medlemmerne givet en stærk opfordring til at fortsætte dette arbejde, hvilket med glæde blev accepterede, men dog med ønsket om at udvide bestyrelsen, med at Jørn Sørensen som bestyrelsesmedlem,baggrund af hans kendskab til hidtidig praksis i Understøttelsesfonden. Denne udvidelse blev bakket op med ubetinget accept.

I forbindelse med ophøret af organisationen Radiobranchen, fik Seniorklubben efterfølgende overdraget ejendomsretten til Radiobranchens logo, som i 1980’erne havde været vinderen af en konkurrence udskrevet blandt eleverne i et dansk design-center.

12. marts 2002:

I forbindelse med et medlemsmøde hos Rudolph Schmidt , blev der afholdt stiftende generalforsamling i foreningen Radiobranchens Senior Klub, hvor de forelagte vedtægter blev godkendt med få ændringer.

Som bestyrelse blev valgt Gunnar Iversen, Børge Petersen, Bent Carstensen og Jørn Sørensen. Seniorklubben var herefter en etableret forening.

På et efterfølgende bestyrelsesmøde den 17. april 2002 konstituerede bestyrelsen sig med Gunnar Iversen som formand, Bent Carstensen som næstformand, Børge Petersen til aktiviteter og Jørn Sørensen som kasserer og administrator og dermed det fulde ansvar for de administrative opgaver i forhold til Understøttelsesfonden.

Overgangen til forening , med et årligt kontingent på kr. 50,- som noget nyt, betød et medlemsfald fra 79 til 58.Den økonomiske aftale om sekretariatsfunktion med Radiobranchen, blev videreført med Allan Bugge (BFE).Tilmeldinger til klubbens arrangementer overgik til Birgit Iversen.

7. juni 2002:

Understøttelsesfondens hidtidige bestyrelsesmedlemmer Jesper Ourø Jensen og Carl Thørner fortsatte, medens Allan Bugge indtrådte i stedet for Henrik Hvidegaard som ny formand i bestyrelsen.

Det skulle imidlertid vise sig, at Civilstyrelsen ikke kunne godkende, at Seniorklubben som forening overtog administrationen direkte, og i stedet blev den ne opgave givet til BFE. Efterfølgende oprettede BFE en ”konsulentaftale” med Seniorklubben v/Jørn Sørensen som ”konsulenten", som mod et honorar fra BFE skulle varetage alle regnskabs- og tilhørende administrationsopgaver for fondsbestyrelsen.Gunnar Iversen blev samtidig udpeget som fondens revisor. Desuden blev Gunnar Iversen og Jørn Sørensen fremover deltagere som gæster i fondens bestyrelsesmøder, og får samtidig opgaven at indstille potentielle modtagere til legaterne.

24. marts 2003:

Seniorklubbens første ordinære generalforsamling afholdes i BFE’s lokaler. Børge Petersen afgår som bestyrelsesmedlem og udnævnes til klubbens første æresmedlem. Kassereren aflægger Seniorklubbens første regnskab for perioden for 2002, underskrevet af bestyrelsen og af den valgte revisor Ib Tønnes. Knud Riedel bliver nyvalgt til bestyrelsen.

15. marts 2004:

Det blev på generalforsamlingen meddelt, at der - efter afslutning af at det endelige regnskab for organisationen Radiobranchen og efter udlodning til medlemmerne - var et overskud på kr. 10.095, som seniorklubben får tildelt.

11. januar 2006:

Civilstyrelsen retter henvendelse og anbefaler, at understøttelsesfonden på grund af sin ringe størrelse opløses. Bestyrelsen for fonden beslutter på denne baggrund at indstille til Civilstyrelsen, at fonden opløses over tre år (2006, 2007 og 2008) ved uddeling af legater.Dette godkender Civilstyrelsen ved brev af 11. januar 2006.Seniorklubbens konsulenthonorar forhøjes i afviklingsperioden på tre år, for det yderligere arbejde det medfører.

24. juni 2006:

Med baggrund i de forhøjede indtægter fra understøttelsesfonden gennem konsulenthonoraret etableres Radiobranchens Seniorklub’s Hjælpekasse, hvortil der i fondens afviklingsperiode årligt overføres et beløb fra Seniorklubben.

Hjælpekassen får sine egne vedtægter og bestyrelsen består af Seniorklubbens formand, kasserer og revisor.

14. marts 2007:

På Seniorklubbens generalforsamling orienteres om Hjælpekassen stiftelse, hvis vedtægter bliver godkendt.

26. marts 2008:

Bent Carstensen ønske r ikke genvalg. Efter bestyrelsens forslag bliver han som tak for sit mangeårige og engagerede arbejde for Seniorklubben, som han var en af initiativtagerne til oprettelsen af, udnævnt til klubbens anden æresmedlem. I stedet for Bent Carstensen nyvælges Curt Winther som bestyrelsesmedlem.

24. marts 2009:

Af formandens beretning på Seniorklubbens generalforsamling fremgår det, at magasinet FEM (tidligere Radiobranchen) er ophørt på grund af svigtende annonceindtægter, og at branchemagasinet DIGITALT af samme grund fremover lægger om til kvartalsvise udgivelser.Seniorklubben har på Curt Winthers initiativ fået sin egen hjemmeside på adressen: www.radiobranchensseniorklub.dk

9. marts 2010:

Kassereren kunne på generalforsamlingen meddele, at det desværre er sidste gang, posten ”administrationsindtægter” vil findes i regnskabet, idet Understøttelsesfonden efter afviklingsperioden over tre år nu er opløst.

Fremover vil alene kontingenterne være indtægtsgrundlaget, suppleret med tilskud fra Hjælpekassens opsparede kapital.

22. marts 2011:

Formanden siden stiftelsen af seniorklubben Gunnar Iversen, meddeler at han ønsker at fratræde, og foreslår Allan Bugge vælges som hans afløser. Desuden meddeler kassereren Jørn Sørensen at han også ønsker at træde ud af bestyrelse. Som hans afløser indstilles og vælges Bruno Evers. Gunnar Iversen og Jørgen Sørensen takkes for deres store indsats igennem de mange år. Efter valget konstituerer bestyrelsen sig med Allan Bugge som formand, Bruno Evers som kasserer, Knus Riedel som næstformand og Curt Winter med opgaverne hjemmesiden og aktiviteter. Kontingentet fortsatte på kr. 50,-, skønt der havde været stillet forslag om at hæve det til kr.100,-.
Gunnar Iversen og Jørn Sørensen udnævnes af bestyrelsen som henholdsvis klubbens tredje og fjerde æresmedlem. 

28 .marts 2012:

På en velbesøgt generalforsamling med deltagelse af over 50 % af medlemmerne, orienterede formanden i bestyrelsens beretning, om seniorklubbens nye positive udvikling. Medlemstallet var steget fra 67 til 91 medlemmer gennem en aktiv medlemsakkvisition, og bestyrelsens mål er at komme op på 100 medlemmer. Seniorklubbens formålsparagraf blev opfrisket. Det samme blev bestyrelsens tolkning af kriterier for medlemskab, som er branchens seniorer på 60+ er ikke længere er aktive i branchen. En mindre justering af vedtægterne blev vedtaget.

Der var ligeledes iværksat flere arrangementer, og tilbudt ekstraordinært rejsearrangement til IFA, Berlin, som dog måtte aflyses.

Som nyt blev var det iværksat, at kommunikation til medlemmerne skal ske pr. e-mail og via hjemmesiden, ligeledes at medlemmernes betalinger i vides mulige omfang sker via Netbank.

Curt Winther, havde meddelt at ønskede at træde ud af bestyrelsen, og som hans afløser blev Jan Heckmann opstillet og valgt. Kontingentet blev sat op til kr. 100,-. Som revisor blev Frank Leth genvalgt.

20. marts 2013:

Generalforsamlingen på Seniorklubbens nye restaurant location nabo til Frederiksberg Center og Metro, blev gennemført med stor opbakning. Medlemstallet var nu steget til 102, og efterfølgende ligger det på 107 medlemmer. Der gennemføres 8 faste arrangementer i løbet af året. I alt var deltagertilslutningerne nået op på 257, svarende til at hele ¾ af medlemmerne havde deltaget på et eller flere af de 8 arrangementer. Medlemmerne modtager information om branchen gennem DiGimail og BFE Bulletin pr. e-mail, og i årets løb også RADIOTEN fra Radiohistorisk Forening Ringsted.

Regnskabet er nu blevet justeret med et tilskud fra Hjælpefonden, så der er en driftskapital, som sammen med kontingent indtægterne sikre et nødvendigt cash flow. Kontingentet fortsatte på kr. 100,- selv om forsalg til at hæve det.    Næstformanden Knud Riedel, meddelte at han ønskede at trække sig fra bestyrelsen efter 10 år. Formanden takkede Knud Riedel for han store indsats gennem de mange år. På valg til den vakante bestyrelsespost blev Seniorklubbens revisor Frank Leth indstillet og valgt. Som ny revisor blev Paul Samsøe valgt.

Efterfølgende konstituerede bestyrelsen sig med Allan Bugge som formand, Bruno Evers som ny næstformand, Frank Leth som ny kasserer, og Jan Heckmann som sekretær for hjemmeside og aktiviteter. Det blev vedtaget at tilføje vedtægterne et afsnit om foreningens finanser, i forbindelse med at der arbejdes på at integrerer Hjælpekassen i Seniorklubben.

4. marts 2014:
Generalforsamlingen afholdes på Post Pub, Kgs. Lyngby. Bestyrelsen genvælges med Allan Bugge som formand. Medlemstallet var i årets løb steget til 112, men efterfølgende ligger det I 2014 nu på 107 medlemmer.
Der gennemføres hele 10 arrangementer i løbet af året inkl. det ny jyske udvalgs aktivitet   I alt var deltagertilslutningerne nået op på 311, svarende til at hele 82 % af medlemmerne havde deltaget på et eller flere af arrangementerne.
Medlemmerne modtager fortsat information om branchen gennem DiGimail og BFE Bulletin pr. e-mail.
Regnskabet er nu blevet sammenlagt med  Hjælpefonden, så det fremover er et regnskab.
Kontingentet fortsatte på kr. 100,- men der tales om at hæve det til kr.150,-  til næste år.

25. februar 2015 :
Generalforsamlingnr.24 afholdes på Post Pub, Kgs. Lyngby. Bestyrelsen genvælges med Allan Bugge som formand. og udvides med et ekstra medlem, der repræsenterer de mange jyske medlemmer. Medlemstallet ligger nu på 115, men forventes at stige med flere nye jyske medlemmer.
Der gennemføres hele 101arrangementer i løbet af året inkl. de jyske udvalgs aktivitet   I alt var deltagertilslutningerne nået op på 318, svarende til at hele 86 % af medlemmerne havde deltaget på et eller flere af arrangementerne.
Medlemmerne modtager fortsat information om branchen gennem DiGimail og BFE Bulletin pr. e-mail.
Kontingentet blev hævet til kr. 150,-.

Det er 25 år siden Seniorklubben blev stiftet, så der vil blive afholdt en Jubilæumsfest  den 1. oktober 2015 for medlemmer.

1. oktober 2015:

RSKs 25års jubilæum blev afholdt på dagen for ca. 85 tilmeldte deltagere.

Såvel de gamle medlemmer inkl. stifteren deltog og satte et positivt præ på jubilæet.

Desuden de mange yngre pensionistmedlemmer foruden de mange som deltog med deres ledsagere, gjorde aften festlig. 

Teaterkælderen under Det Ny Teater, var den perfekte ramme for dette jubilæum, med hyggelige omgivelser, syngende tjenere og hygge pianist, for ikke at glemme en dejlig tre retters menu og masser af vine. Efter maden nød deltagerne kaffe avec. Deltagelse var delvis brugerbetalt, men med et flot tilskud fra RSK.

Alle nød selskabet blandt de gamle kolleger, og mangen en historie fra gamle dage blev udvekslet.

Formanden Allan Bugge bød velkommen med en tale om branchen gennem de 25 år. Herefter overtog Bruno Evers opgaven som toastmaster, og lancerede en sang og flere talere (Gunnar Iversen, Helmer Thorsen, Ditte Schwartzbach , Merethe Gadeberg, Bruno Pedersen og Erns Edelmann) Helt igennem en perfekt jubilæumsaften. 

2. marts 2016:   Gen er alforsamling nr. 25 afholdes på Post Pub, Kgs. Lyngby. Bestyrelsen genvælges med Allan Bugge som formand og med Karsten Helt Knudsen som nyt medlem efter Jan Heckmann er fratrådt. Medlemstallet ligger nu på 132.

Der er gennemført 9 arrangementer i løbet af året inkl. de jyske udvalgs aktivitet.  I alt var deltagertilslutningerne nået op på 328, svarende til at hele 89 % af medlemmerne havde deltaget på et eller flere af arrangementerne.
Medlemmerne modtager fortsat information om branchen gennem DiGimail og BFE Bulletin pr. e-mail.
Kontingentet fortsætter uforandret på kr. 150,-.

19. oktober 2016: 

Det er med vemod vi som bestyrelse og medlemmer i RadiobranchensSeniorKlub m å tage afsked med vor tidligere formand gennem en årrække - Gunnar Iversen - der sov ind den 19. oktober.

Gunnar blev kendt for meget gennem sit 94 år lange og aktive liv, Ikke mindst som radiobranchens mand, hvor han var en af drivkræften og medstifter af RadiobranchensSeniorKlub.
Her samledes mange gode radiofolk siden stiftelsen i 1990, og med Gunnar som formand og direktør siden 17. april

 1992. 

I 2011 - for 5 år siden - valgte Gunnar at træde tilbage fra formands- og direktørposten, som blev efterfulgt af Allan Bugge, men Gunnar deltog fortsat aktivt i mange af arrangementerne, ikke mindst klubbens 25 års jubilæum.
Vi vil savne og mindes Gunnar som kollega og ven samt kondolerer over for hans kone Birgit og familie. Æret være hans minde.

2. marts 2017:  

Gen er alforsamling nr. 26 afholdes på Post Pub, Kgs. Lyngby. Bestyrelsen genvælges. Allan Bugge fortsætter som formand, Bruno Evers som næstformand, Frank Leth som kasserer og Jens Tofting, sekr. vest og Merethe Gadeberg, sekr. øst der er nyt medlem efter Karsten Helt Knudsen som er  fratrådt.  Medlemstallet ligger på 132.

Der er gennemført 10 arrangementer i løbet af året inkl. de jyske udvalgs aktivitet.  I alt var deltagertilslutningerne på 284 af medlemmerne, som havde deltaget på et eller flere af arrangementerne. 
Kontingentet fortsætter uforandret på kr. 150,-.

27. februar 2018:

Gen er alforsamling nr. 27 afholdes igen på Post Pub, Kgs. Lyngby. Bestyrelsen genvælges. Allan Bugge fortsætter som formand, Bruno Evers som næstformand, Frank Leth som kasserer og Jens Tofting, sekr. vest og Merethe Gadeberg, sekr. øst.

Medlemstallet ligger efter til- og fragange fortsat på 132.

Desværre måtte vi sige farvel til vort sidste Æresmedlem Jørn Sørensen, der som kasserer og aktivt bestyrelsesmedlem har præget Seniorklubben og dens udvikling gennem tiden.   

Der er gennemført 10 arrangementer i løbet af året inkl. de 3 jyske udvalgs aktivitet.  I alt var deltagertilslutningerne på 256 af medlemmerne, som havde deltaget på et eller flere af arrangementerne. 
Kontingentet fortsætter uforandret på kr. 150,-.

5. marts 2019:  

Generalforsamling nr. 28 afholdes på Gentofte Hotel. Bestyrelsen genvælges. Allan Bugge fortsætter som formand, Bruno Evers som næstformand, Frank Leth som kasserer og Jens Tofting, sekr. vest og Merethe Gadeberg, sekr. øst.

Medlemstallet ligger efter til- og fragange hvoraf flere medlemmer er gået bort (Æret være deres minde) nu på 123.

Der er gennemført 9 arrangementer i løbet af året inkl. de 2 jyske udvalgs aktivitet.  I alt var deltagertilslutningerne på 255, Medlemmer som havde deltaget på et eller flere af arrangementerne. 

Kontingentet fortsætter uforandret på kr. 150,-.

3. juni 2019:   

Det er med vemod vi, som bestyrelse og medlemmer i RadiobranchensSeniorKlub, må tage en alt for tidlig afsked med vor næstformand siden marts 2013 - Bruno Evers - der sov ind den 3. juni.

Bruno blev valgt ind i bestyrelsen som kasserer i marts 2011, hvor han afløste vort æresmedlem Jørgen Sørensen.

Senere blev han i marts 2013 konstitueret som RSKs nye næstformand.

Hans mangeårig kendskab til branchen, ikke mindst som direktør i Expert, deltog han altid aktivt i RSK.

Vi vil savne og mindes Bruno som kollega og ven samt kondolerer over for hans kone Li og familie. Æret være hans minde.

11. marts 2020:

I lyset af myndighedernes bestræbelser på at hindre såvel udbredelse som smitte af covid-19, er foreningens 29. generalforsamling, der var fastsat til at finde sted på Restaurant Strandberg, København Ø den 24. marts 2020 blevet udskudt på ubestemt tid.

Bestyrelsen fandt at en udskydelse var eneste ansvarlige løsning på problemet.

Generalforsamlingen vil blive gennemført så såre det skønnes ansvarligt at afvikle denne henset til myndighedernes anbefalinger.

11. marts 2020:

Bestyrelsen besluttede - efter blandt andet indstilling fra Frank Leth - at udnævne foreningens nuværende formand Allan Bugge som æresmedlem af Radiobranchens Senior Klub.

Allan modtog glad og beæret udnævnelsen, der blev overbragt ham den 13. marts.

Udnævnelsen og præsentationen af den var planlagt til at finde sted på den ordinære generalforsamling den 24. marts, men da generalforsamlingen grundet covid-19 blev udsat på ubestemt tid, var der i bestyrelsen enighed om at gennemføre udnævnelsen allerede nu.

30. marts 2020:

Allan Bugge udsender følgende hilsen til alle medlemmer:

Kære medlemmer af Radiobranchens Senior Klub.

Da det efterhånden er rigtig længe siden, I sidst har hørt fra mig, vil jeg benytte min udnævnelse som æresmedlem til at sende jer alle en kærlig hilsen og takke mange gange for udnævnelsen.

Den - og tankerne bag - har både rørt og varmet mig meget, og jeg er dybt taknemmelig for, at I stadig  tænker på mig.

I samme forbindelse vil jeg benytte lejligheden til at takke for mange søde fødselsdagshilsner i anledning af min 75 års fødselsdag den 6. marts.

Også de varmede meget.

Helbredsmæssigt er jeg stadig ikke på toppen, og jeg må desværre indse, at jeg ikke kommer tilbage til fordoms styrke.

Jeg er i den forbindelse dog overbevist om, at dem der for tiden passer på vores kære forening gør alt for, at den fortsætter sine aktiviteter på bedste vis.

Endnu en gang tak for jeres søde hilsner og tanker.

Mange kærlige hilsner

Allan